Vi har så mange konflikter med vores søn på 5 år
juli 12, 2019
by Mette Graves
Vi har så mange konflikter med vores søn på 5 år

Jeg har det virkelig stramt med, at mit barn på 5 år ignorerer mig, når jeg siger noget til ham, eller når jeg vil have ham til noget. Når jeg så enten slukker tv, eller stiller mig foran ham eller lige rører ved ham for at få ham til at høre efter, så ryger han totalt op i det røde felt, eller bliver enormt ked af det.
Han gør det faktisk efterhånden altid.
Dagligt har vi så mange konflikter, at jeg næsten ikke kan tælle dem længere.
Han reagerer med vrede, og når vi så hæver stemmen overfor ham, så bliver han utrolig ked af det. Men vi bliver virkelig irriteret på ham og skælder ham også ud.
Når han så bliver ked af det, så må vi ikke trøste ham. Han slår efter os og skubber os væk eller løber ind på sit værelse og smækker døren.
Det føles som skruen uden ende.
Vi har prøvet at sætte ham på værelset.
Vi har prøvet at ignorere ham.
Vi har prøvet at være eftergivende.

Men det kører ligesom bare i ring, og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg længere skal stille op. Hans adfærd påvirker os, og vores reaktioner påvirker ham. Det føles som en knude, der bare bliver strammere og strammere.

Svar

Tak for dit spørgsmål.
Du beskriver din problemstilling på en måde, så jeg tror, at rigtig mange forældre kan genkende deres egen situation i din.

Det er virkelig frustrerende, når man oplever at have prøvet ALT, og man så ikke lykkes med at kunne skabe den ro, man ønsker.

Det, at køre i ring – ligegyldigt hvad man gør – kan virkelig dræne en for energi og få lyst til næsten a give op. Måske opleves det som at gå rundt i en labyrint og gang på gang støde imod den samme udfordring uden at kunne finde en vej ud.

Desværre ved vi ikke ud fra din beskrivelse, om han engang havde en anden og mere hensigtsmæssig adfærd? Vi ved ikke, om der er sket noget i hans liv i forbindelse med, at han begyndte at reagere anderledes, end han plejer.

Du skriver heller ikke, hvad du konkret har prøvet, og som ikke virker.

Men en ting er sikkert, og det er at du er nået dertil, at du vælger at spørge åbent og ærligt til hvad du skal gøre. 

Du har sikkert læst om min tilgang på min hjemmeside, når du beder om at blive inspireret af mine perspektiver.

Inden jeg skriver længere på et svar om, hvordan du og din partner kan forholde jer, så vil jeg bede dig overveje om han ignorerer jer med vilje.
Mange børn har periodevis nedsat hørelse, der kan komme af væske på mellemøret, mellemørebetændelse eller måske propper af ørevoks.
I min tid i PPR, har jeg mødt en del børn, der var beskrevet som dit – og hvor ørelægen kunne fortælle at barnet havde kraftig nedsættelse af hørelsen. Og da barnet fik hjælp til at høre optimalt, så ændrede adfærden sig tilsvarende. 

Når det er sagt, så kan vi alle have oplevelsen af at vores samspil med andre mennesker kan køre i ring – som dansetrin. Alle ved, hvilke trin de andre danser og hvornår næste skridt tages. Jeg har en formodning om, at vaner spiller en større rolle i din problemstilling.

Han er frustreret det ene øjeblik og ked af det, det næste øjeblik. Og tydeligvis både frustreret og ulykkelig.

Giv dig selv muligheden for at se det store billede

Børn kommer uden en manual. Og vi må prøve os frem.
I vores forsøg på at gøre det bedste vi kan, bliver vi helt naturligt usikre, frustrerede, triste, kede af det, når vore hårde arbejde nogle gange ikke viser sig at bære frugt – lige med det samme. Og vi kommer til at kæmpe endnu hårdere for at få vores forældreskab til at lykkes. For vi ønsker jo børnene det bedste. Og det er jo også derfor, du sikkert skriver til mig – du er kørt fast og ønsker forandring.
At åbne og bede om hjælp er sårbart.

Nogle gange kan vi ikke se ”skoven for bare træer” – vi bumper imod udfordringer med et andet menneske, og søger måske at løse hver udfordring for sig. Sådan er det ikke kun i forhold til børn, sådan er det også i forhold til andre mennesker. Vi kan frustreres over det, vi ikke kan få til at virke, uanset hvor hårdt vi prøver.

Men når det virkelig er kørt i hårdknude, så hjælper venindernes gode råd bare ikke længere…. 

  • ”Kan du ikke prøve at…?”…. 
  • ”Hvad nu, hvis I prøver at…..!”
  • ”Jeg kender nogen, hvor det hjalp at……!”
  • ”Jeg kender en ekspert, der ved en masse om….!”

Og så står man der, på bar bund og tænker:

  • ”Jamen, hvad gør jeg dog forkert?”
  • ”Hvorfor kan andre få det til at virke, når jeg ikke kan?”
  • Mange ender i den blindgyde at begynde at bebrejde deres egen barndom, deres partner, børnehaven, skolen, arbejdspladsen for, hvordan det er lige nu – Hvilket er helt naturligt, da vi som menneske altid søger efter en årsag, der giver mening, og får tingene til at falde på plads.

Og så kan man stå dér med al sin frustration over, at man ikke kan få det til at fungere, når nu de andre kan.

Måske har du haft en lille snert af tvivl, om dit barns adfærd findes i nogle af de diagnoser, man kan læse om på nettet?” Rigtig mange forældre søger blot efter svar på nettet, når de ikke ved, hvad de skal stille op. På nettet kan de så på mange hjemmesider læse om, at deres barns adfærd passer ind i nogle af de beskrivelser på diagnoser, de er at finde. Og når de har fundet ud af, at beskrivelserne passer på noget af den adfærd, man oplever, så kan man stå dér med frygten for, om ens barn nu også er normalt. 

Vores frustration og vores frygt har betydning for udfaldet af det, der sker.

Jeg er sikker på, at du leder efter dét, du skal gøre i den situation med fjernsynet.
Alligevel fornemmer jeg, at det ikke er et enkeltstående tilfælde. Men ved det ikke, da du blot nævner den.
Der er måske flere gange, hvor din søn muligvis ignorerer jeres henvendelser og henstillinger.
Der er måske mange flere nedsmeltninger end det eksempel ved fjernsynet.

Fælles for dem alle er højst sandsynligt, at han ikke

  • lytter til jer
  • tager imod jeres guidning
  • søger jeres hjælp i situationer, der bliver for svære for ham at overskue.

Og det kendetegner børn, der ikke er lette at opdrage.

Det, I ønsker er måske nærmere en søn, der 

  • lytter til jer
  • tager imod jeres guidning
  • søger jeres hjælp i de situationer, der er for svære selv at overskue
  • Et barn, der er let at opdrage

Jeg vil foreslå, at du ”ryster posen”, ”vender bøtten” – og gør dig fuldstændig åben for en helt anden vej end den, du måske forestiller dig.
Jeg vil invitere dig med til at se nye åbninger i din problemstilling.
Og jeg håber, at de vil resonere med noget i dig, der oplever det, du læser som sandt…. Ikke rigtigt eller forkert….. ikke normalt eller unormalt ….- men sandt.

Følg med mig til et sted, hvor du plejer at være god til at få overblik over alt det, du oplever som problemer.

Bare giv dig tid – ”hastværk er lastværk” – Giv dig tid og oplev indre ro, mens du ser det hele lidt ovenfra.

Det, du beskriver går sikkert igen i andre situationer som f.eks. tandbørstning, putning, spisesituationer, situationer med påklædning, situationer med skift fra én situation til en anden.

Du ønsker, at dit barn lytter til dig, da du jo er dén, der ved bedst – du er jo hans mor – men det ender ofte med nedsmeltninger. 

Hvordan får vi et barn til at lytte til os?

Jeg kan anbefale dig at se en af mine små videoer på youtube, hvor jeg prøver at anskueliggøre problemstillingen og også løsningen med briotog.

Hvis vi er et brio-lokomotiv, og barnet en brio-togvogn, så ville det være vidunderligt, hvis barnet helt naturligt koblede sig på os med den søgende side af sin magnet. Når der er brug for det. Uden at vi skulle overtale, kæmpe for, true osv.
Vi kender det alle alt for godt. Når vi søger, at koble vores brio-lokomotiv til en brio-togvogns ”ikke-søgende” magnet, så er vi ”på spanden”. De er ikke muligt.

Helt naturligt drejer vi togvognen, så den søgende energi kobler sig til lokomotivet.
Det sker ikke automatisk for vores børn.
Vi kan ikke bare vende vores barns søgende energi, så de som en brio-togvogn blot kobler sig helt naturligt på os.
Det eneste vi kan gøre er at skrue endnu mere op for vores egen søgende energi. Virkelig give vores magnet søge ”power”, der er så stærk, at vores børn mærker os som deres mål for deres kompas.

Når vi sætter vores børn på værelset, viser vi dem, at vi ikke længere er det kraftfulde lokomotiv, men opfører os som en brio-togvogn, der viser barnet vores mest frakoblende energi.
Disse oplevelser sætter sig som erfaringer i vores børn og nogle børn gør sig ”hårde” for at undgå at opleve at blive kede af det.

Du oplever dit barns ikke-søgende ”magnetfelt” – og du kan blive ved og ved – og magneten ændrer sig ikke. Den viser sin frakoblende energi. Og når den så endelig bliver søgende og tilkoblende, så kan du reagere med din egen frustration og komme til at sætte dit barn på værelset, skælde ud, og frustrere dit barn yderligere.
Det bliver, som du skriver skruen uden ende og en dans, hvor man næsten kan forudse næste dansetrin.

Forestil dig, at du slipper troen på, at du kan presse de to magneter sammen med magt, når dit barn ikke viser sin søgende energi til dig. Gør istedet lokomotivets søgende magnet 1000 gange stærkere og forestil dig, at du med din kraftfulde inviterende energi langsom får vognen til at dreje sig rundt og koble sig på lokomotivets magnet. Helt af sig selv.
Når vi er koblet sammen med et andet menneske i en gensidig søgende energi, så har vi en kontekst hvori, vi kan gøre det, vi er her for, som forældre. At være aktive medspillere i den proces, hvor vores børn vokser op og bliver selvstændige mennesker med værdighed, og hvor de får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. 

De fleste forældre, som jeg har talt med om dette, og som tager billedet af magneten og briotogvognen med sig, oplever selv løsningerne, der kommer af sig selv.
Der er meget, de fremover vil undlade at gøre af det, der skaber adskillelse og frakoblende energi, og helt naturligt gøre mere af det, der skaber endnu flere naturlige tilkoblinger i løbet af en dag.

Slutteligt vil jeg blot skrive det, du sikkert allerede godt ved fra dig selv, at når vi står overfor et andet menneske, der gennem længere tid bringer os i situationer, der øger oplevelsen af frustration, så vores alarmsystem bliver påvirket eller følelsen af skyld og skam aktiveres, så trækker vi os helt naturligt fra det…. Sådan har vores børn det også.
Det er menneskeligt.
Det er naturligt.

Jeg håber, mit svar har hjulpet med til at sætte nye perspektiver på dit spørgsmål.

Som du jo nok allerede ved, så hjælper jeg ikke med løsninger, men blot med at give nye idéer til at se det hele lidt fra oven.… for så tror jeg, de løsninger, vi har brug for i forskellige situationer, dukker op af sig selv – i hver af os.

En sidste ting, der virkelig kan skrue op for, hvordan andre – deriblandt børn – oplever vores egen ”søgende” magnet er et universal-middel, der gælder for alle mennesker. 

Det skal naturligvis bruges med omtanke og ikke nødvendigvis i konfliktfyldte situationer.
Smil, nik og få øjenkontakt.
Ikke det brede store tandsmil, men det smil, der kommer af sig selv, når vores øjne lyser op med glæde.
Så er vi alle med på, at dette betyder fredelige hensigter.
Undgå for en stund situationer, der plejer at ende i konflikter.
Undgå for en stund at presse din søn unødigt, men bak ud af situationer, der er for svære for din søn at håndtere.
Tag endelig ansvar for hans voldsomme reaktioner ved at sige, at det vist var for stor en mundfuld for ham – o at du vil forsøge at gøre det lettere for han til en anden gang. 

Prøv det af, overfor dit barn i rolige situation – og hvis du får et smil og øjenkontakt tilbage, så ved du, at I begge har ”søgende magneter”. Dyrk de situationer, hvor I begge har søgende magneter. Gør forbindelsen stærkere, når der er ro på.

En stærk forbindelse er sværere at bryde end en forbindelse, der næsten ikke er tilstede. Eller som er decideret i frakoblende energi.

Du er så velkommen til at søge de videoer, jeg har lagt op om dette emne.
Hvis du ønsker, at dit barn skal have mulighed for at skabe en endnu stærkere og dybere relation til jer begge, så vil mit lille videokursus sikkert kunne bidrage.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.

læs mere
Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere
Perspektiver på skolevægring!

Perspektiver på skolevægring!

Skolevægring starter med at børnene fravælger skolen som fysisk opholdssted for læringsprocesser.
Eller; Skolevægring kan starte med fravær fra skolen af andre årsager end fravalg af skolen..
Lad os ændre vores italesættelse af skolevægring som ”noget man rammes af” og i stedet søge at få skolefravær eller skolevægring til at give mening.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

14 + 8 =

Børn Vi har så mange konflikter med vores søn på 5 år