Sådan får vi børn til at høre efter
juni 25, 2020
by Mette Graves
Sådan får vi børn til at høre efter

– Kan det være svært at få børn til at høre efter – Selvom man er en vildt dygtig, kærlig og lyttende pædagog eller forælder?

Ja det kan det godt.

– Er det fordi vi skal blive endnu dygtigere, kærligere og mere lyttende?

Nej da…..! Der er noget helt andet på spil!
Vi ved godt hvad det er – når først det går op for os, hvor enkelt det er, så tror jeg vi stopper med at ville knokle og istedet lede efter løsninger andre steder end vi plejer.
Det gjorde jeg.

Den samme person kan have to forskellige forhold til to børn.

Det ene barn er som “smør” i vore hænder.
Det andet barn er på tværs.
Overfor den samme voksne
– HVORFOR DET?

Vi har så megen fokus på at blive dygtigere, mere kærlige, mere….. i vores samfund i dag.

Men vi leder efter løsninger med skyklapper på.
Vi glemmer at se det store billede.

Her er inspiration til det “store billede”.
Måske bliver det lettere at få øje på, hvad vi mangler i vore forhold til børn, der ikke er lette at undervise og opdrage.

1: Viden er godt.
Det skader bestemt ikke at være oplyst, vidende og dygtig.
Men nogle gange er det ikke nok.
Selv de mest dygtige, oplyste og vidende mennesker kan også have vanskeligt ved at skabe en nær kontakt med et barn.
Selv de dygtigste voksne kan have et stort problem med at tage sig af de børn, de har ansvaret for – eller bare at opdrage deres egne børn.
Nogle gange har vi børn, der slet ikke ønsker at blive opdraget og undervist af selv de mest oplyste og dygtige mennesker.
Så – viden er godt – men bestemt ikke nok!

2: Kærlighed er godt.
Det skader bestemt ikke at holde af sine børn. Elske dem. Både sine egne og dem man måske har et professionelt ansvar for i nogle jobs.
Men selv de mest kærlige mennesker kan have børn, der nægter at tage imod deres kærlige intentioner og lade sig opdrage af dem.
Ligegyldig hvor megen kærlighed, der kastes efter disse børn, der vender os ryggen, så er det bestemt ikke alle, der “bider på kærligheds-krogen”.
Nogle gange kan kærlighed ligefrem få et barn til at reagere med trods og modvilje.
Så – kærlighed er godt – men bestemt ikke nok!

3: At lytte til børn er godt
Det skader bestemt ikke at kunne lytte til børn. Høre deres stemme. Lytte seriøst og respektfuldt til deres behov.
Men selv de mest lyttende voksne kan have børn, der ikke vil lyttes til.
Der kan være børn, der klapper i som en østers og konsekvent nægter at fortælle det, de har på hjertet, selvom der bliver lyttet til dem.
Så – vores intention med at lytte til dem er godt – men bestemt ikke nok!

HVAD MANGLER?

Her kommer to fortælllinger fra det “virkelige liv”.
Måske kan det inspirere til, hvad vi mangler.

1. Fortælling:

Forestil dig, at du er på indkøb.
Du går ind i en butik.
Skønne varer på hylderne.
Der er så mange valgmuligheder.
Det er ikke let at overskue.
Du leder efter en ekspedient.

Og her kommer to scenarier – måske har du prøvet begge?

Den første ekspedient kommer smilende hen til dig.
Kan jeg hjælpe dig? Spørger hun.
Du fortæller, at du ikke helt ved specifikt, hvad du har brug for.
Hun begynder at vise dig nogle varer.
Er det måske noget som det eller måske det her?
Hun tager nogle varer frem.
Og I er igang.
Du føler dig mødt og fortsætter med rundt i butikken. når hun går, så følger du med.
Måske har det været en så god oplevelse, at du får lyst til at gå ind i den butik igen – i håb om, at den samme ekspedient vil være på arbejde den dag?

Den anden ekspedient står bag skranken.
Hun er jo ekspedienten, så hun regner med at du selv henvender dig.
Hun smiler ikke.
Ser dig nærmest ikke, men er optaget af noget, der foregår ude på gaden.
Du ved ikke helt, hvad du har brug for, så du ved ikke helt, hvad du har brug for hjælp til.
Ingen smil, ingen “invitation” om at komme nærmere.
Du bliver lidt længere – men du har slet ikke lyst til at spørge hende længere.
Heller ikke da hun langt om længe siger: “Hvad kan jeg hjælpe med?”
Du har bare allermest lyst til at gå – så det gør du.
Og regner ikke med at du besøger denne butik igen.

Selvfølgelig kan vi beskrive hvad både den ene og den anden ekspedient foretage sig.

Men det der er langt mere interessant er, hvad der sker inde i os.

De to ekspedienter gør nogle meget forskellige ting.
Men det er dét, der sker i os, der er hele hemmeligheden i forhold til vores børn.

Den første ekspedient skaber kontakt.
Det gør den anden ikke!
Den første får os til at få lyst til at modtage hjælp i butikken.
Det gør den anden ikke.

Den anden er ansat og udfylder sin rolle meget fint.
Hun er ekspedient – og det er hendes job.

Vi kan højst sandsynlig tænke tilbage på vores egen skoletid og huske på de lærere, der “passede deres job”, og som vi ikke havde lyst til at få undervisning af. Og vi kan huske de lærere, der SÅ os og blev ved at være nysgerrige på os.

Vi kan sikkert også huske at have set forældre, der forventede at børn ville følge dem – fordi de var deres forældre.
De havde jo forældre-rollen, derfor forventede de, at deres børn ville følge dem og ville lade sig opdrage og respektere.

Det vigtigste i eksemplet med ekspedienten var, at kunden selv fik et ønske om, at følge ekspedienten rundt.

Mennesker i vores liv, der forventer at vi følger dem, respekterer dem, lytter til dem osv, blot fordi de kan kalde sig vores forældre, lærere, pædagoger, ledere osv. mangler at vi ønsker at de skal haav betydning i vores liv.

Det, at lade andre få betydning i vores liv, er ikke nødvendigvis noget, der kommer med den funktion de har.
Det er vores indefrakommende ønske, om at lade dem få betydning for os, der gør hele forskellen.

Sådan er det også for vores børn.

Vi kan bare forlade en butik og aldrig komme tilbage.
Men hvis vi behandler børn, som den anden ekspedient behandlede os, så har børn ikke nogen chance for at forlade os. Men det gør de så alligevel på en måde – De nægter blot at lytte til os, tage imod vores kærlighed, den kaster de bare over nogle andre.

Så… Hvad skal vi gøre?
Vi skal blot bruge vores sunde fornuft og kreative sind til at foretage os det, der får et barn til at give os betydning i deres liv.

Det vi helt sikkert ALTID kan starte med er, at være nysgerrig på, hvor ofte, vi uden at ville det, kommer til at bruge skam, skyld og lade vore frustration og frygt være vores stemme overfor vores børn.
Når vi bruger dem til at skabe den kontakt vi søger, så vil børn oftest vende os ryggen.

Og så står vi dér og kan læse nok så mange bøger og tilknytning og relationer.
Uden at få det vi allermest ønsker – vores barns hjerte og ønske om, at vi har betydning i deres liv.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.

læs mere
Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere
Perspektiver på skolevægring!

Perspektiver på skolevægring!

Skolevægring starter med at børnene fravælger skolen som fysisk opholdssted for læringsprocesser.
Eller; Skolevægring kan starte med fravær fra skolen af andre årsager end fravalg af skolen..
Lad os ændre vores italesættelse af skolevægring som ”noget man rammes af” og i stedet søge at få skolefravær eller skolevægring til at give mening.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

14 + 6 =

Blog Sådan får vi børn til at høre efter