Når børn er blevet voksne. Og kan sige dét, der skal siges
august 22, 2019
by Mette Graves
Når børn er blevet voksne. Og kan sige dét, der skal siges

Om det, at voksne og børn taler sammen – når børnene er blevet voksne. Og får det sagt, der skal siges

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.
Først senere vil de bruge deres stemme til at give os feed-back.
Hvordan oplever de deres livskvalitet – og hvilke minder kobler de sammen med deres barndom.

Jeg har selv spurgt mine voksne døtre – og de kunne nævne en masse, som jeg har været medansvarlig for, der gjorde dem vildt bange som børn….. Og jeg ANEDE DET IKKE…. Jo altså noget vidste jeg godt, andet havde jeg på fornemmelsen… og noget helt tredje kunne jeg kun sige ”I didn´t have a clue”.

Jeg husker tilbage på min egen barndom og husker oplevelser, mennesker – betydningsfulde.
Og de voksne havde heller ikke dengang en idé om, hvordan jeg havde oplevet den tid.

Mine forældre har været målløse over, hvad jeg kunne huske. Noget, som de ikke tillagde nogen betydning, men som betød meget for mig.

Jeg har været målløs over, hvad mine børn kan huske, og som jeg ikke tillagde nogen særlig betydning – men som betød meget for dem.

Vi kan faktisk først med sikkerhed vide, hvordan vores børn egentlig har haft det med os, når de bliver voksne. Hvilken betydning forskellige oplevelser, der har haft betydning for deres liv og for deres livskvalitet og for den de er i dag.

Vi kan selvfølgelig spørge dem, mens de endnu er hjemmeboende.
Men at spørge mine børn, som voksne, det var en ganske særlig oplevelse for mig.

Det har jeg lært meget af…..
Noget har jeg valgt at undskylde for. Og det er en fed ting at kunne. Jeg har pakket min stolthed væk og set mine børns barndom i øjnene, som den var for dem.

Det kan jeg kun anbefale. At invitere til at høre, hvordan det EGENTLIG var for dem.

Jeg fandt ud af, at de havde gjort sig mange tanker.
Tanker, som de aldrig havde luftet for mig før…. For som de sagde, ”så har du jo aldrig spurgt”.
Nogle af de ting, som mine børn husker er noget, som egentlig ikke betød en skid, for mig alligevel. Det var oftest i situationer, hvor jeg var drevet af min egen angst eller mit eget behov, der gjorde, at jeg kom til at handle ude af proportioner….. men som forplantede sig til dem.

I dag, efter at jeg har gennemarbejdet min egen frygt og det, jeg er bange for, så ville jeg kunne have handlet anderledes. Men ikke dengang. Og det kan jeg tilgive mig selv for – nu – og give mine børn en uforbeholden undskyldning….. Den har de fået. 

Det kan kun anbefales – når vi har voksne børn.
At stå ved det, vi har sagt og gjort – uden at forsvare eller forklare sig…. Samtidig med at vi ser vores børn i øjnene og fortæller dem, at deres liv er vigtige for os – ja for kommende generationer og for hele menneskeheden…. Nu hvor vi er i gang.

I bund og grund kan de kun takke deres forældre for at vær blevet givet livet – men resten har de fuldstændig ret til at sige – ”tak – men nej tak – det stopper med mig.”

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Der er så meget – vi ikke forstår ❤️ Mit hjerte brænder for dét, der ér

Der er så meget – vi ikke forstår ❤️ Mit hjerte brænder for dét, der ér

Det eneste, vi kan gøre er, at sætte intentionen for dét, der “bliver” og bryde vore egne mønstre…. Ikke bare tænke det igennem og lave nye hypotetiske strategier – Hvilket er godt, hvis det virker….. Men ofte virker det ikke – og så sætter vi analyser op, finder en ny løsning, og prøver den af….. og kan så spørge os selv, om dén så virker?

læs mere
Livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme

Livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme

Jeg talte engang med en kvinde over en periode på et års tid.
En dag fortalte hun en oplevelse til mig, der forandrede hendes liv i et spiltsekund.
Og heldigvis fik jeg lov at dele hendes oplevelse med andre, der evt. ønskede inspiration – så derfor dette skriv.
Jeg håber, du vil lade dig inspirere. Det er i hvert tilfælde det, hun ville have ønsket.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

14 + 3 =

Blog Når børn er blevet voksne. Og kan sige dét, der skal siges