Min søn på 3 år er en værre hidsigprop
juli 02, 2019
by Mette Graves
Min søn på 3 år er en værre hidsigprop

Min 3-årige søn er en værre hidsigprop. Han hyler og skriger dagen lang. Han slår også ud efter både mig og hans far, når han bliver vred.

Hvad skal jeg dog gøre?

At forestille sig et barn, der kan være en hidsigprop – tror jeg de fleste kender til.
Den hidsige eksplosive energi, der kan komme over børn er indimellem voldsom.
Når vi står som voksne og iagttager vores barn kan de fleste vel sætte sig ind i det naturlige i, at man i middelalderen og længere op i tiden kunne tale om, at børn nærmest var besatte. Og djævleuddrivelse var en af løsningerne…. Dengang.

Det smerter alle forældre – når vi står dér med alle vore talenter og store kærlighed og bliver afvist af vores børn. Sådan kan det i hvert tilfælde opleves. Afvisning er en af de værste følelsesmæssige oplevelser et menneske kan udsættes for. Så hvis du er ulykkelig, trist og at afvisningerne kan smerte dit moderhjerte, så forstår jeg dig så godt.

Vi mennesker har en fantastisk egenskab med os, som vi ubevidst bruger, når vi står overfor et andet menneske – barn eller voksen – der behandler os dårligt. Helt instinktivt kan vi blive vrede og frustrerede. Hvis vi tillader vores instinkt at sejre – uden at tænke os om, før vi handler, siger eller gør noget – så er det, at vi helt naturligt ”kommer til” at lade den naturlige instinktive vrede og frustration finde et udtryk i ord og handlinger, der passer til den indre oplevelse og BUM – så kan vi opleve, at det er os, der pludselig skælder ud osv.
Måske har du erfaret dette?
Og hvis du har – så ved du at det ikke virker – for dit barn fortsætter med den uhensigtsmæssige adfærd, der blot eskalerer, så han nu også slår – selvom både du og ved, at han også elsker jeg overalt på denne jord.

Mange tænker måske… Hvad skal det dog ikke ende med? Jeg må da vist hellere lære ham at opføre sig ordentligt. Og så kommer vi til at anvende midler, der skaber skæld ud og adskillelse…. og når vi gør det, så kalder vores børn på endnu mere opmærksomhed og bliver endnu mere ”modsatte”

Der er simpelthen ikke andet for, end at vi må ”tøjle” instinktet og ”lige klappe hesten”. Vi skal slå koldt vand i blodet. Trække vejret og huske på at de små mennesker som tre-årige naturligt øver sig i det, vi jo er taknemmelige for…. at kunne stå på egne ben. De øver sig i dét, de oplever, når deres grænser bliver overskredet – af os. Det er helt naturligt. Vi må ikke sætte som mål, at børn skal være rolige og undgå følelsesmæssige udbrud – det er naturligt og en vigtig brik i at modnes emotionelt som menneske. 

Efter at børn har haft store følelsesmæssige udbrud, er det naturligt, at de søger den ro og stabilitet vi er i deres liv.
Men når de ikke ser os som deres ro og stabilitet længere, så vender de sig imod os og begynder at bekæmpe den ro, vi kan bringe dem. Det er også naturligt.
Hvis du ønsker at være den person, han altid vil kunne komme til, så må du lade han opleve de stor emotioner – også når de er vulkanudbrud….. også i de situationer, hvor de ikke er hensigtsmæssige. For vulkanudbrud må ”rase færdig” – akkurat som når vi smider en mentos i en sodavand…. Det voldsomme udbrud kan ingen stoppe…. Det må bruse færdig. Når der så ikke længere er brus tilbage i dit barn, så er der ro til at du kan være der for ham.
Hvis du ønsker, at han skal vælge at komme til dig efter trøst, må du udstråle den ro, myndighed og tryghed, som du ønsker han skal opleve, så han med tillid til dig vil kunne læne sig ind under dine vinger med ro, når han har brug for det.

Der er ingen let vej – men hjælp ham med at have sine ”udbrud”, så de gør mindst skade. Normalisér det, han oplever og hjælp ham med at hans energi kommer ud, så hverken ting, dyr eller mennesker kommer til skade. Hjælp ham i en periode med at sænke stress-tilstanden i hans liv. Vis ham gennem dine ord og handlinger, at du er hans medspiller, som han kan regne med resten af jeres liv sammen.

Vis ham at du hjælper ham med at invitere udbruddene ind, så han kan blive fortrolig med dem. Det er først, når børn fylder 6-7 år, at de nogenlunde kan kontrollere dem….. men kun, hvis de har lært dem at kende. Hvis de har lært at lægge låg på de voldsomme emotioner, så kan børn vokse op og ældes – OG – stadig opføre sig som børn, selvom de er voksne. 

Vi må bare sørge for at minimere antallet af frustrationer i de stakkels” børn, og samtidig sørge for at hverken de selv, andre eller ting, der er inden for rækkevidde kan gå i stykker. Det lyder til at være et helt naturligt barn, som du må nærme dig som man nærmer  sig og tæmmer vilde hunde, heste og dyr. Vær i ro – inviterende – vis at du er ”safe-base” – stille og roligt – det tager tid, at ændre gamle mønstre, hvis de har været fyldt med skæld ud, adskillelse, forkerthed osv

Husk på, at han sikkert ikke altid har været sådan – så du ved, han også kan være i ro med sig selv og med jer. Stå ved hans seng om aftenen og lad dig fylde af hans fredfyldte sind dér. For det er han OGSÅ.

Faren er, at når vi synes, et barn har en bestemt uhensigtsmæssig adfærd for ofte, og at det er hårdt, så kan vi komme til at skabe en indre tro på og overbevisning om, at vores barn ER sådan. Og derefter samle endnu flere eksempler helt ubevidst på, at ”sådan er han bare ALTID”. Og så går vi og venter på hans reaktioner. Og kan få helt ondt i maven.
I stedet – hvis vi vender bøtten, kan vi spørge os selv – hvordan får jeg skabt en kontekst, hvori han kan knytte sig endnu mere til mig og hvor han sammen med mig oplever ro – dyb indre ro, så han også oplever den til sin videre færd i livet.

Når vi hele tiden husker os selv på, at det vi oplever blot er en reaktion fra barnet – og et tegn på at din søn er “fyldt op”, så se hans adfærd som et tegn til dig om, at han blot er “ude af sin indre naturlige ro”, som han blot har glemt. Han har måske oplevet for meget. Skærm ham og dig selv, så du har mere overskud i de perioder, hvor han er fyldt op af en alt for stor verden. Ræk ud efter hjælp til det praktiske – og fokusér dit overskud på at forbinde dig med din indre ro, da den altid er smittende, når den kommer fra et naturligt dybfølt sted i os.

0 kommentarer

Sådan får vi børn til at høre efter

Sådan får vi børn til at høre efter

Sådan får vi børn til at høre efter

– Kan det være svært at få børn til at høre efter – Selvom man er en vildt dygtig, kærlig og lyttende pædagog eller forælder?

Ja det kan det godt.

– Er det fordi vi skal blive endnu dygtigere, kærligere og mere lyttende?

Nej da…..! Der er noget helt andet på spil!
Vi ved godt hvad det er – når først det går op for os, hvor enkelt det er, så tror jeg vi stopper med at ville knokle og istedet lede efter løsninger andre steder end vi plejer.
Det gjorde jeg.

læs mere
Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.

læs mere
Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

8 + 13 =