Min datter er blot lidt over et år gammel, og hun går mig virkelig på nerverne
juni 09, 2019
by Mette Graves
Min datter er blot lidt over et år gammel, og hun går mig virkelig på nerverne

Jeg vil virkelig gerne have nogle ny øjne på mit problem.

Og jeg kan godt lide din tilgang – jeg kan bare ikke rigtig få fat i “den rigtige ende” selv.

Min datter er blot lidt over et år gammel, og hun går mig virkelig på nerverne.

Hun bliver ammet, og vil hverken have flaske eller sut.
Hun vil kun have mig.

Jeg passer hende herhjemme hele dagen. Og jeg går ikke på arbejde.

Hun klynker hele tiden, og det er så hårdt at høre på.

Hun kan ikke lide legetøj, men vil blot bæres og holdes hele tiden. 

Jeg kan helt bogstaveligt ikke røre mig ud af stedet.

Jeg føler mig fuldstændig låst og nærmest skak mat og aner ikke mine levende råd længere.

Jeg kan ikke forlade det værelse, hun er i, uden at hun græder.

Nu er hun startet på at bruge et hjerteskærende skrig – nærmest for at hun selv kan høre, at hun skriger.

Andre gange bruger hun det, fordi hun bare er sur.

Jeg skammer mig så meget over at sige det, men min “automat-pilot” har bare så meget lyst til, at gå min vej – men sådan en forælder vil jeg ikke være – og jeg har heller ikke gjort det.  Men lysten til det er tilstede.

Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal stille op.

De fleste venner og bekendte jeg har spurgt, siger at jeg skal lære hende, at hun skal stoppe med at skrige – Jeg ved godt lidt om babyer og børn, og at man ikke kan lære en baby at lade være med at skrige. 

Men jeg vil gerne lære helt præcist, hvordan jeg lærer hende det.

For det, jeg har prøvet, virker ikke

Jeg har prøvet at sige “STOP”.

Jeg har prøvet at forlade det værelse, hun er i, når hun skriger for højt.

Jeg har prøvet at sidde og græde, så hun kan se, at jeg virkelig bliver ked af det, når hun skriger.

Men det bliver ved.

Jeg har læst nogle af de andre svar, du har givet, og dem kan jeg godt lide.

Jeg vil jo også gerne være såadan en forælder, som mit barn har lyst til at besøge, når det flytter hjemmefra – og som tænker tilbage på sin barndom med gode og varme tanker om den tid, vi havde sammen.

Jeg vil jo gerne være sådan en forælder, der opdrager med nærhed og som ikke har brug for at skælde ud hele tiden.

Men jeg er kørt fuldstændig fast og føler at jeg sidder i kviksand til halsen.

Jeg vil så gerne gøre hende klart, at det skrigeri må hun stoppe med.

Jeg har faktsik lyst til at løe væk og gemme mig i et skab, men jeg har selvfølgelig ikke gjort det endnu.

Jeg føler, at jeg er heldig, at have kunnet bruge så meget tid sammen med hende. 

Jeg har ligget i skilsmisse længe og vi er ikke færdige med at at aftale, hvordan mit ældste barns samvær med os skal foregå.

Jeg er så gennemtræt nu og føler, at jeg mister lidt af mig selv hver dag.

Jeg ved at jeg ikke er den eneste mor i hele verden, der har det som jeg. 

Jeg føler virkelig, at jeg har brug for konkrete og taktiske redskaber for at kunne håndtere situationen og bevare min sunde fornuft.

Svar

Jeg har selv børn, de er voksne nu.

Jeg husker perioder, hvor jeg var så træt, at jeg knapt kunne gå.

Jeg husker alle de opvaske, jeg har ladet vokse, fordi fokus bare ikke var dér.

Jeg husker alle de gange, hvor jeg opdagede, at jeg glemte ting eller havde lyst til at løbe skrigende bort, men ikke gjorde det… fordi sådan en forælder ville jeg heller ikke være.

En dag da jeg havde to babyer, gik det op for mig, at noget foregik i dem… og noget foregik i mig.

Det var som en slags dans.

Jeg begyndte nysgerrigt at undersøge og fandt ud af, i hvilke situationer, jeg havde lyst til at løbe væk, eller gemme mig… men ikke gjorde det.

Det handlede om mine følelser og det, jeg mærkede i min krop.

Så fik jeg samtidig en tanke: “Hvad nu, hvis mine børn altid har ret?” – altså ret i det, de mærker… som jo ikke er det samme som deres adfærd.

Jeg tænkte, det, de mærker i deres krop er jo blot drivkraften for deres handlinger.

Når de skreg, eller gjorde andre ting, så hang det jo helt enkelt sammen med det, de mærkede i deres krop.

Så bestemte jeg mig for én ting!

“Mine børn har altid ret i det, de MÆRKER i deres krop!”

Det, de mærker kommer FØR deres adfærd.

Da jeg opdagede den store sandhed i dette, så fik jeg øje på, at når deres indre oplevelse i kroppen var i ro, så havde de rolig adfærd. Men når deres indre oplevelse var i uro, så blev deres adfærd justeret ind efter det, de oplevede.

Istedet for at fokusere på adfærden, så arbejde jeg vores vej rundt om at justere på deres oplevelse i kroppen. Jeg begyndte at finde veje til at bringe ro, når der var uro.

Det at bringe ro, kunne være at give dem det en ét-årig havde brug for: Mad, varme, en tør ble, smil og nik for at forsikre dem om, at her er trygt og godt at være. Jeg sørgede for at de kunne se mig og begyndte bevidst at smile meget til dem, sige roligt (Nok mest til mig selv) “det skal nok gå det hele”.

Roen kom fra mig og forplantede sig videre til mine børn.

Roen begyndte a afspejle mine handlinger.

Det, du beskriver er meget mere almindelig, end vi regner med, tror jeg.

Der er masser af skyld og skam forbundet med ikke at føle sig som en god nok mor.

Men dét er du!

Og jeg sender dig kærlig styrke til din vej.

Og samtidig vil jeg sige, at det, du oplever er naturligt. Det er vigitgt, at du ser dig selv med dine egne mest omsorgsfulde øjne på dit ønske om at åbne og finde en vej, for det er ikke let at række ud.

Du kender jo min tilgang, så derfor skriver jeg med de mest nænsomme or følgende:

Børn er vores “spejl”.

Og når vi ser vores spejl reagere, handler det om os selv.

Små børn tager aldrig fejl i det, de har brug for og hvem, de er. (Jeg taler her om autentiske behov og ikke om det de nogle gange “VIL” have.

Den måde, jeg finder ud af hvordan et barn gør eller er, er ved at observere så nysgerrigt som muligt. 

Og ved at være opmærksom på vores egne reaktioner, så kan vi få øje på, hvornår vi oplever, at vores krop har lyst til at forsvinde, skælde ud, “sætte på plads” – som er naurlig – og hvornår vi formår at forblive i oplevelsen af vores indre ro, og tilbyde venlige imødekommende respons. Det er ikke forkert at have det på den måde, du beskriver, men det ér smertefuldt. 

Det er en dans at arbejde sin vej rundt med et barn, som gør, at vi fjerner os fra vores indre ro.

Men det er vores indre ro, der er svaret på den udfordring, du står i lige nu.

Det er din indre ro, du ikke er i kontakt med. Den er der helt sikkert. Vi har den alle. Nogle gange er den blot godt gemt bag al den indre uro, vi oplever. 

Tilgiv dig selv, og genfind din indre ro og dermed  friheden til at nyde dit barn, som dét er.

Jeg tilbyder sessioner på Zoom eller telefon, hvis ikke du bor i nærheden.

Sessionerne handler om at sætte os selv fri fra den frustration, frygt osv. vi oplever, så vi kan leve livet med glæde og ro. Sessionerne handler om at øge vores livskvalitet. Og kan også handle om at give helt konkrete forslag og løsninger. Ofte vil man få hjemmeopgaver med hjem, som man undersøger mere eller løser til næste session.

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan får vi børn til at høre efter

Sådan får vi børn til at høre efter

Sådan får vi børn til at høre efter

– Kan det være svært at få børn til at høre efter – Selvom man er en vildt dygtig, kærlig og lyttende pædagog eller forælder?

Ja det kan det godt.

– Er det fordi vi skal blive endnu dygtigere, kærligere og mere lyttende?

Nej da…..! Der er noget helt andet på spil!
Vi ved godt hvad det er – når først det går op for os, hvor enkelt det er, så tror jeg vi stopper med at ville knokle og istedet lede efter løsninger andre steder end vi plejer.
Det gjorde jeg.

læs mere
Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.

læs mere
Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

13 + 9 =

Børn Min datter er blot lidt over et år gammel, og hun går mig virkelig på nerverne