Livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme
august 30, 2019
by Mette Graves
Livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme

Jeg talte engang med en kvinde over en periode på et års tid.
En dag fortalte hun en oplevelse til mig, der forandrede hendes liv i et splitsekund.
Og heldigvis fik jeg lov at dele hendes oplevelse med andre, der evt. ønskede inspiration – så derfor dette skriv.
Jeg håber, du vil lade dig inspirere. Det er i hvert tilfælde det, hun ville have ønsket.

Hun fortalte, at hun en morgen vågnede.
Hun slog øjnene langsomt op, samtidig med at hun tog morgenens lyde og andre sansninger til sig, som hun plejede.
Kaffeduften fra den kaffe, hendes partner, der allerede havde listet sig ud af de lune dyner, havde lavet. En enkelt solsort, der kvidrede udenfor vinduet, der stod på klem. Den kølige brise, der fandt sin vej gennem soveværelset og videre ud i køkkenet, ud af det halvåbne vindue i køkkenet. Solen, der lunede hendes ene fod, fordi den var havnet udenfor dynen i den stribe af lys, der millimeter for millimeter flyttede sig efter solens bevægelse i universet. Hun sukkede. Dybt.
Noget i hende var forandret, selv nu da hun var lysvågen i denne morgen, der var som så mange andre morgener i hendes liv.
Hun lukkede øjnene og i et splitsekund så hun klart.
Ikke fordi hun ville – men fordi hun blot oplevede at se klart, uden egentlig at se.
Den oplevelse af, at se det, man bare ved, at man véd!

I det øjeblik vidste hun, at hun nu var færdig med at prøve at regne ud, hvem der var med hende eller imod hende.
Hun var færdig med at regne ud, hvem der hverken var med hende eller imod hende, fordi de bare gik i midten uden at have modet til at vælge side.
Hun var færdig med alt dét, der ikke bragte ro med sig.
Hun indså i dét øjeblik, at der for evigt vil kunne findes flere meninger og holdninger, end hun nogensinde ville kunne forestille sig – til dét, hun selv oplever, at kunne stå inde for,

Hun indså i det øjeblik – dér i sin opvågning, midt i kaffeduften, den kølige brise og de lune solstråler på sin fod, at den anerkendelse, hun havde søgt var blevet brugt som parkeringsbille for hende selv.

Hun indså, at loyalitet ikke er et ord eller en stilstand men en livsstil. 

I dét øjeblik oplevede hun de værdier hun kunne relatere sig til – passere for sit indre, som en film, der gjorde, at hun nu utvungent kunne vælge at stå ved sig selv, som den hun er, med det hun er, sammen med andre. 

”Aldrig mere hamsterhjul til mig!” sagde hun. 

Hver ny dag er en gave, fyldt med nye muligheder for at leve endnu mere bevidst end den foregående med de vilkår, der nu engang er tilstede …. Lige nu.
For ”det er, som det er – og det bliver som det bliver!”

Det var i dét øjeblik hendes liv ændrede sig – ikke pga. af en mand, et job eller noget andet udefrakommende, men fordi hun indså, at livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme.

Hun har siden fortalt mig, at hun hver aften lige tager en tjekker – når hun ser sig selv i spejlet og siger godnat og tak for dagen i dag og med ærlighed og åbenhed tillader sig at forholde sig til fortrydelserne, for så ved hun, om hun har gjort ret eller uret og ved, at denne refleksion er med til at skabe bevidsthed på, hvordan hun vil starte næste dags morgen, så livet bliver ved at være dét, det er – en gave og en kontekst for evig læring.

Det var lidt om dén dag, hvor hendes liv begyndte.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere
Perspektiver på skolevægring!

Perspektiver på skolevægring!

Skolevægring starter med at børnene fravælger skolen som fysisk opholdssted for læringsprocesser.
Eller; Skolevægring kan starte med fravær fra skolen af andre årsager end fravalg af skolen..
Lad os ændre vores italesættelse af skolevægring som ”noget man rammes af” og i stedet søge at få skolefravær eller skolevægring til at give mening.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

9 + 13 =

Blog Livet er alt for kort til at overlade nøglen til lykken i andres lomme