Forskellen på følelser og emotioner
juli 14, 2019
by Mette Graves
Forskellen på følelser og emotioner

I Danmark har vi ét ord for det med “følelser” – og det er “følelser”.

På engelsk bruger man to ord om det, med følelser – “Emotions” og “feelings”. 

”Emotions” bruges på engelsk om det, vi oplever i kroppen!
Så kan vi sætte ord på, det, vi oplever i kroppen lige nu.
– Hvad kan du mærke?
– Hvor sidder det, du kan mærke?
– Kan du beskrive det, du oplever?
– Kender du den kropslige oplevelse?
– Hvad får oplevelsen dig til at få lyst til at gøre?

Mange kan beskrive detaljeret om, at det de oplever er ligesom en varm, behagelig fornemmelse. Eller måske en boblende fornemmelse. Eller måske en oplevelse af at mærke en vulkan-agtig energi, der er lige ved at sprænge i luften.

De kan nøje fortælle hvor i kroppen, de mærker, og at de kan forbinde størrelse, et symbol, en farve, en duft, en lyd eller andet med den kropslige oplevelse. 

“Feelings” bruges når vi navngiver oplevelsen i kroppen.

Men desværre bruger vi endnu kun ordet ”følelser” om dét, der på engelsk benævnes med to forskellige ord.

Og det har betydning, at vi ikke naturligt har et særskilt ord for det, vi oplever som kropslige fornemmelser, da de ofte registreres FØR, vi begynder at tænke over, hvad den kropslige oplevelse hedder. 

Desværre gør det, at mange mennesker bliver misforstået.
”Der blev du godt nok sur!”
”Sikke overstrømmende lykkelig, du var!”
osv…. når det, de egentlig oplevede blot var frustration over det, der ikke fungerede for dem eller glæde over noget, de blev glade for.
Vi kan så let komme til at fejltolke andres emotioner, fordi vi har alt for travle med at navngive dem.
Navngivningen af dem er mindre vigtig set i forhold til at bevare evnen intakt, hvormed vi kan mærke, hvordan vores krop reagerer, når den gennemstrømmes af hormoner, der sætter os i stand til at reagere på det vi oplever.

Når vi ønsker at hjælpe børn og voksne, der opfører sig som børn, må vi blot anerkende, at vi alle har mulighed for at mærke og opleve vores emotioner.
Vi må og skal have lov at opleve vores emotioner, da det er emotionerne, der som energi driver vores handlinger.
Emotionelle modning kommer ikke ved at kunne reflektere og tænke os til forskellige følelser.
Emotionelle modning sker i takt med, at vi må have lov at opleve vores naturlige emotioner, og derved evne at regulere dem – men først må vi have muligheden for at acceptere vores kropslige oplevelser, blive fortrolige med dem og erfare, at vi kan komme tilbage til en tilstand af ro, hvor gang, vi har oplevet at blive rystet af vores emotionelle oplevelser.

Jeg håber, at dette indlæg gør det helt klat, hvorfor jeg mener, at vi også på dansk må bruge to ord til at tale om det, vi hhv. oplever i kroppen

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Vi ved rent faktisk først med sikkerhed, om vi har været med til at give børn en barndom, der har fyldt dem med oplevelser, der på sigt aktiverer frygt og angst eller det om barndommen har givet dem mulighed for at stå som resiliente mennesker, der kan stå modstandsdygtigt i det livet byder dem – også når de er blevet voksne.

læs mere
Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere
Perspektiver på skolevægring!

Perspektiver på skolevægring!

Skolevægring starter med at børnene fravælger skolen som fysisk opholdssted for læringsprocesser.
Eller; Skolevægring kan starte med fravær fra skolen af andre årsager end fravalg af skolen..
Lad os ændre vores italesættelse af skolevægring som ”noget man rammes af” og i stedet søge at få skolefravær eller skolevægring til at give mening.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

3 + 14 =

Blog Forskellen på følelser og emotioner