Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden
oktober 24, 2019
by Mette Graves
Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden

Mange forældre fortæller om, at deres barn er angst.

Og selvom de måske allerede har deltaget i kursus om angst, så kigger de ofte forbi mig, når kurset efter noget tid alligevel ikke har haft den ønskede effekt.

Selvom barnet og familien har lært en masse – og det virkede for en stund – så er angsten alligevel ikke forsvundet.
Så dette blogindlæg er skrevet til dig, der har et barn, der virkelig har store symptomer på at være bange – Bange for at miste en mor eller en far- Så bange, at du som forælder eller omsorgsgiver næsten ikke ved, hvad du skal gøre eller sige….. Og måske kan du mærke din egen usikkerhed, når dit barn bliver bange – for det bliver jo ved.
Du og dit barn har måske allerede deltaget i et angstbehandlingsforløb, hvor de har lært kognitive strategier for at angstreducere – og det virkede fint i en periode af jeres liv – gør det endnu – men der er alligevel ”noget” angst, som bliver ved at rumle, og når det, der rumler viser sig, så har du lært at stille de ”gode kognitive”

Spørgsmål:
”Hvor stor er din angst på en skala fra 1 til 10?”
”Hvordan oplever du angsten i din krop?”
”Hvordan reagerer din krop?”
”Hvilke tanker har du imens, du er angst?”
”Hvad vil du virkelig gerne opnå?”
”Skal jeg hjælpe dig med at vi laver en bekymringsstige osv. … ”
Super gode strategier til at forstå, hvad der sker i tanker, krop og handlinger, når vi er rigtig mega vildt meget bange….. og forstå, hvilke muligheder, vi bevidst har for at angstreducere.
Men det virker nogle gange ikke rigtig i længden – for nogle
Og hvorfor nu det?

Der kan være mange grunde til at det ikke rigtig virker i længden, fordi
Én ting er at KENDE og FORSTÅ sin angst…. og sine handlemuligheder – med vores bevidste sind!
Én anden ting er at selvom vi VED en masse om at forstå og kontrollere vores angst – så går vores underbevidsthed eller hvad det nu er…. alligevel sine egne veje – den kan finde på at være fløjtende ligeglad med, hvor meget vi forsøger at kontrollere vores angst.
Lad os forestille os, at det er vores underbevidsthed, der bliver ved med at banke på vores dør og fortælle, at den er bange!
Lad os bare lige for enkelthedens skyld lege med hvordan det KUNNE se ud…..
”Hallo – siger den – Nu er bedstemor, onkel dit og moster dat, en klassekammerats mor, min hund, osv. døde ….. når de er borte…. Så er de væk!”
”Når de er døde – så er de uigenkaldeligt borte!”
….. Det bliver ligesom til et ”statement” i vores underbevidsthed – en slags sandhed.
Så fortsætter underbevidstheden med at lave endnu en sandhed:
”Når min kammerats mor kan dø – så kan min mor også!”
– og det er jo faktisk rigtigt!
…. Der er jo ikke nogen, der endnu har overlevet livet – så det er jo sandt…. Ikk?
Vi voksne vil gerne have barnet til at falde til ro.
Derfor sagde jeg til mine egne børn – ”Nej da – mor dør da ikke. Det skal du slet ikke bekymre dig om.”
Så virkede det ikke rigtig.
Jeg ønskede at bidrage til at angstreducere – men fik ikke rigtig nailet den.
Det var som at lyve – og holde mit barn for nar – for vi vidste jo godt begge to, at jeg da sagtens kan dø – og da jeg var i behandling for kræft – så fandt jeg en vej, der både fik mine børn til at falde til ro og som var sand.

Den deler jeg gerne med dig, der har læst så langt som hertil.

Den har virket på alle, jeg har fortalt den til.
Det er klart, at den sætning, jeg deler med dig skal siges med overbevisning i din stemme – så smag lige på den, så det ikke blot bliver ord, du ”jabber af” som en gang ”rim og remse”.
Oplev sandheden i ordene.
Oplev ordene, mens du tænker på et betydningsfuldt menneske for dig, der ER gået bort.
Sætningen er så enkel:
”Uanset hvad der sker – så vil jeg altid være din mor!”
For dét er i hvert tilfælde rigtigt.
Underbevidstheden godtager den sætning – Det er helt sikkert.
For at forstå hvorfor den sætning virker – må vi ligesom acceptere den præmis, at underbevidstheden er det, man kunne kalde ”græsk-katolsk”.
Den er bange for at mor dør – for når mor dør har jeg ingen mor – når jeg ingen mor har – så har jeg ingen til at passe på mig – Når ingen passer på mig, så er jeg alene – Når jeg er alene, hvordan skal jeg så overleve?
Det går lynstærkt og vores bevidsthed aner ikke, at det er det, der er på spil!
Men det er derfor vi kan vågne op med mareridt osv.
Ofte er det frygten for at blive forladt – der på et helt grundlæggende og dybt plan påvirker os.
Og så kan der ske en hel masse andre reaktioner – som jeg ikke vil komme ind på i dette indlæg.

Mit ønske er blot, at hvis du står med et barn, der er bange for at miste…. Så kan sætningen:

”Uanset hvad der sker, så vil jeg altid være din mor”
”Uanset hvad der sker, så vil jeg altid være din far”
osv.

Og hvis dit barn fortsætter og spørger:
”Hvem skal så passe på mig?”
Så svarer du med overbevisning i stemme – ”Det finder vi ud af – For jeg vil altid være din mor”.
Og det er i hvert tilfælde sandt.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Om naturlige menneskelige modningsprocesser

Naturlig modning må være det modsatte af forceret modning.
Forceret modning er for mig dér, hvor f.eks. planter ikke får mulighed for at modnes i deres eget tempo.
Når vi ser på frugt, grønt og afskårne blomster i butikkerne, så ved vi inderst inde godt, at det, vi dér har mulighed for at købe ikke kommer fra planter, der er modnet og vokset naturligt.
Alt vi ser er rimelig snorlige.

læs mere
Perspektiver på skolevægring!

Perspektiver på skolevægring!

Skolevægring starter med at børnene fravælger skolen som fysisk opholdssted for læringsprocesser.
Eller; Skolevægring kan starte med fravær fra skolen af andre årsager end fravalg af skolen..
Lad os ændre vores italesættelse af skolevægring som ”noget man rammes af” og i stedet søge at få skolefravær eller skolevægring til at give mening.

læs mere

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

5 + 8 =

Blog Èt betydningsfuldt svar – Når dit barn er angst og bange for at miste til døden