Cool Kids angstbehandling for børn

Der er 5 børn med deres forældre i hver gruppe. Holdene bliver hurtigt fyldt op. I kan skrive jer på ventelisten, så er I sikret en plads, såfremt der sker ændringer. Du finder info om gruppeforløbene nederst på siden.

Jeg starter nyt gruppeforløb på mandagshold d.20.oktober – der er stadig ledige pladser.   

Cool Kids Gruppeterapi

– for børn 8-12 år og deres forældre – evidensbaseret angst behandling for børn. Familiebaseret gruppeterapi

Dette lærer du i et gruppeforløb i angstbehandling

  • At forstå angsten
  • At lære at tænke mere realistisk
  • At se angsten i øjnene og udfordre den
  • At lære at håndtere hverdagen, selvom du stadig kan være bange
  • At træne sociale færdigheder og problemløsning

Formålet med angstbehandlingen er, at vi ser på din angst, at du lærer den at kende, i stedet for at være bange for den. Nænsomt og med små skridt sammen med andre, der har lignende udfordringer ser vi på angsten, lærer nyt, som du og dine forældre kan gå direkte hjem og bruge. Det virker. Synergien et gruppeforløb kan noget helt særligt. Der er mange veje i forhold til at arbejde med angstens væsen. Men i Cool-Kids forløb følger vi manualen, der både er lavet til børn og forældre.

Du er sammen med andre, der kender de udfordringer og forhindringer angsten giver i hverdagen. Du vil møde en forståelse, som er svær at finde andre steder, fordi angst på mange måder er utrolig individuel.

Hvorfor skal du tage angst alvorligt?

Angst og stressrelateret angst er et af tidens største psykiske udfordringer for børn og unge. Når dit barn er ramt af angst, er hele familien ramt – hverdagen bliver hurtigt til én lang forhandling for at undgår at opleve angsten. Når bekymringerne/angsten overtager styringen, er det muligt at finde hjælp i et kognitivt program som Cool-Kids – for angst forsvinder sjældent af sig selv, hvis man forsøger at ignorere eller få den til at gå væk. Det er altid en god hjælp, når man bliver inspireret til at møde og håndtere angsten.

Angst kan behandles – resultaterne er gode

Kognitiv adfærdsterapi har slået sig fast som en anvendelig behandlingsmetode i angstbehandling – det virker, og det er pointen. Først har vi en indledende samtale hvor barnet også deltager. Her vil jeg kunne hjælpe med at fastslå, om jeres barn ville kunne profitere af et kognitivt program. Min anbefaling vil bygge på en vurdering af jeres tid/overskud I ønsker at investere i forløbet. En fornemmelse af jeres barns modenhed i forhold til, om det vil profitere af at arbejde kognitivt med sin angst.

Mange forældre udtrykker en stor lettelse, når de er kommet i gang med et forløb – og i bagklogskabens lys udtrykker de samstemmig, “vi troede, angsten gik over af sig selv, og at det blot var forbigående og en del af vores barns udvikling. Vi er blevet meget klogere og har fået et sprog og en bevidsthed, som vi allerede nu helt automatisk bruger, når vi taler med vores barn om svære ting.” 

Et familiebaseret gruppeforløb.

Familien arbejder sammen om opgaverne og hjælper hinanden. Det er ikke kun barnet/den unge, som er i behandling, det er hele familien. Forældrenes primære opgave er at facilitere processen og støtte hinanden og barnet i at møde og håndtere angsten.
I Cool Kids forløbene er forældrene med hver gang.

Jeg har mødt mange bekymrede, ængstelige og bange børn, unge og forældre, da jeg arbejdede i PPR. Jeg kender deres hverdag og de udfordringer, de står med, både socialt og som psykoterapeut også fagligt. De metoder og mestringsstategier, der arbejdes med i Cool Kids forløbet er altid relateret til hverdagen i skolen, fritiden og børnenes læringsmæssige forudsætninger. Jeg samarbejder også med lærerne, pædagogerne og PPR, hvis der er behov for det.

Jeg har udvidet gruppeforløbet og tilføjet en opfølgningsgang 2-3 måneder efter afslutning. Jeg har også tilføjet løbende supervision til forældre undervejs, så der er hjælp lige ved hånden gennem hele forløbet. Det betyder, at I kan ringe til mig mellem sessionerne, og få supervision, hjælp og støtte ift. processen eller en konkret problemstilling.

I får altså en ekstra gang med i forløbet, hvor I kan dele oplevelser med hinanden. Børn holder af at mødes en ekstra gang og fortælle, hvordan det nu går. Det er en rigtig fin måde at afslutte et så vigtigt forløb på. 

Mellem hver session, øves det lærte derhjemme. Her kan I kontakte mig, hvis I oplever at der er brug for sparring og vejledning. Supervisionen foregår over telefonen. Der er således mulighed for at tilgodese individuelle behov.
Jeg har kun den største interesse i, at arbejde sammen med jer om, at både I, jeres familie og jeres barn lykkes og genfinder roen.

Mange forældre udtrykker en stor lettelse i forhold til at kunne ringe mellem sessionerne. Der er ingen grund til at I sidder med bekymringer i mellem sessionerne: ”Gør vi nu det rigtige, griber vi det rigtig an, presser vi for meget, eller er det nu, vi skal presse på? Har jeg nu forstået det med trappestiger rigtigt? Hvordan var det nu med det med surfing gennem angsten?

Nogle gange kan der dukke der uforudsete ting op – også for forældrene. Ting som glemte oplevelser, der kalder på en mere individuel terapeutisk session.

Forældre kan bestille individuel tid, så vi i forløbet med de ti sessioner kan arbejde med de ubevidste ting, der kan dukke frem, når de støtter deres barn til at se på hvad de er bange for. Hypnose er også en mulighed. Men dette ligger ud over Cool-Kids. I Cool-Kid gruppeforløbet holder vi os til det evidensbaserede program.

Sådan er Cool Kids bygget op – Du lærer:

Session 1: Hvad er angst
Vi hilser på hinanden og finder en plads. Børn sidder ofte lige og ser det hele an, den første gang. Og det er fint. De falder hurtigt til – for de ved, at de andre børn har det ligesom dem selv – De forstår hindanden.
Vi lærer en masse om angst – hvorfor man får angst, og hvad man kan gøre ved sin frygt. Vi sætter mål for hvad barnet/ de unge og forældrene gerne vil opnå i løbet af programmet. Mange vil gerne af med angsten – men hvad er det virkelig i virkeligheden, de ønsker? Det finder vi ud af sammen.
Programmet er bygget op, så vi i hver session både er sammen, allesammen i én stor gruppe. Jeg er sammen med børnene uden forældrene. Jeg er sammen med forældrene uden børnene. Det giver sig selv og opleves naturligt for børnene. De leger og er optaget af andre ting, når jeg taler med jer forældre uden børnene.

Session 2: Detektivtænkning
Vi arbejder med at lære at tænke mere realistisk – vi kalder det ”detektivtænkning” eller realistisk tænkning. Et vigtigt redskab, som børn/unge/voksne bruger gennem resten af forløbet. I bliver alle helt fortrolige med ”detekivtænkning”.

Session 3: Forældreadfærd
Forældrene lærer mere om, hvordan de bedst støtter barnet. Børnene øver sig mere på detektivtænkning. Vi taler om belønninger, og belønnings adfærd. Vi taler om, at man gerne må belønne sig selv.

Session 4: Se frygten i øjnene – nænsomt
Nænsomt begynder barnet at være klar til at udsætte sig for ting, det plejer at være bange for. Vi lærer om trappestiger. Vi tager først et ekstra ”skridt” i trappestigen, når vi oplever ro i kroppen. Sådan begynder man på den bedst mulige måde at udsætte sig for de ting, man er bange for. Trappestigens trin er delmål. Og hvis delmålene er for udfordrende, så deler vi blot op i yderligere delmål. Så det opleves nænsomt for barnet.  

Session 5: Bekymringssurfing
Bekymringssurfing er endnu en metode til at håndtere angst. Det svarer til at ”ride bølgen af” som surferne gør. De bliver i bølgen indtil, den flader ud. Sådan kan man også tilgå sin indre oplevelse af angst. Vi arbejder desuden videre med trappestigerne.

Session 6: Problemløsning
Problemløsning også en vej gennem angsten, når man står dér og føler sig totalt overvældet. Når man har lært problemløsning, så kan man – også barnet – gå systematisk til værks og løse den angst op, der er ved at gå i ”hårdknude” for dem.  

Session 7: Cool Kids 
Få mere tiltro til dig selv. Oplev forskellen på den du er med det, du har lært og den angst, du havde med i første session af Cool-Kids. Måske husker du den lille mus eller krokodillen?

Session 8: Mange nye fortællinger
Vi arbejder videre med at lære om frygten efter manualen. Der er plads il at vi deler de mange historier og eksempler fra børnene på, at angsten har fået en mindre plads i deres liv. De fleste børn har mange nye historier, de gerne vil fortælle om deres liv. De vil meget gerne høre om andres succeshistorier. Ingen bliver presset til at sige noget. Der kan stadig i denne session være nogle generte børn, som så fortæller mig det, de gerne vil have at jeg fortæller til de andre. Og så overtager de fleste børn alligevel deres egen historie. Og bliver så stolte af, at have delt deres oplevelse.  

Session 9: Øvelse, øvelse og øvelse
Vi øver og deler succeshistorierne og vender tilbage i materialet og repeterer og ser noget af det, vi har lær med ”nye” øjne. Vi sikrer os, at vi virkelig kan det – også når vi ikke er sammen i gruppen. Vi stopper op, og ser på, hvor langt hver enkelt er komme i forhold til sit mål.

Session 10: Opsamling og fremtiden
Vi fortsætter med at øve. Alle er garanteret nået rigtig langt nu – og vi ser på, hvordan du bliver ved med at kunne alt det, du allerede kan nu. Og hvordan du bliver i stand til at sætte nye mål fremover, som du kan fortsætte med at arbejde efter.

Vi finder den dato, om 2-3 måneder, hvor vi mødes en sidste gang – bare fordi det er hyggeligt at dele de gode historier med andre.

Referencer

Jeg er yderst taknemmelig for alt det du har lært og givet mig – og dermed også givet mine børn og min mand, der har været på kursus hos dig.
Du har hjulpet mig med at finde ind til kernen af mig selv og stå ved hvem jeg er inderst inde. Ved mit første besøg fandt vi ind til min indre visdomskvinde i hypnosen, og vi gav hende liv igen. Det var en ganske smuk oplevelse.
Du har lært mig, at møde mine børn på allerfineste måde – så de får lyst til at følge mig – fordi jeg er den allerbedste mor for dem. Mine børn kan trygt have tillid til mig, fordi jeg har tillid til mig selv. Det har du lært mig.
Aldrig har jeg været ved så dygtig en terapeut som dig. Du har mødt og rummet mig hele vejen igennem. Du har altid givet dig god tid til mig. Du er et fantastisk menneske, som er så inspirerende, vis, omsorgsfuld, kærlig og oprigtig.
Det har været en vidunderlig rejse sammen med dig. Den rejse ønsker jeg aldrig stopper. For mig har du skabt både små og store mirakler. Fra mit hjerte skal du have tak for alt, du har givet og lært mig. Tak er et fattigt ord, men vid at du har ændret mit liv, og jeg er dig dybt taknemmelig.


Melanie, mor til to børn på 6 år og 9 mdr. og gravid efter din fertilitetshypnose

For tre år siden var jeg henne ved søde og dygtige Mette Graves. Hun guidede mig på allerfindeste vis ind i mig selv. Jeg oplevede den smukkeste natur, de fineste farver og den dejligste ro. Herinde mødte jeg mig selv, som er en meget gammel sjæl, som tog sig form som en ældre dame. Hun sad roligt og fredfyldt på en sten. Jeg kiggede hende dybt i øjnene og så alle de mange rynker i hendes ansigt. Hver en rynke bar på tanker, dybe følelser og utallige erfaringer. Hendes øjne strålede af visdom – og kun kunne svare mig på alt, som var relevant for mig og mine erfaringer. Hun kunne give mig svar på alt, der var sket og alt nogensinde ville ske for mg. Jeg var så rolig i hendes nærvær. Jeg følte mig tryg og dybt beskyttet.
Denne smukke gamle kvinde er min indre visdomskvinde og det er hende, jeg taler om, når jeg i gårsdagens afsnit siger, at jeg er i kontakt med med indre visdomskvinde. Hun er min sjæl, som er dybest i mg selv.

Jeg er overbevist om, at vi alle sammen har en indre visdomskvinde/visdomsmand, som altid hjælper os, når vi tør lytte. Inspiration ude fra er fantastisk, men de bedste svar tror jeg på skal findes inde i os selv.

Melanie Irina

Kontakt info

Adresse

Capellavej 44, 8270 Højbjerg

Telefon

+45 25 74 73 33

Medlem af

Mette Graves - FTHF - Foreningen af talehørelærereFORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Send en besked

10 + 6 =

COOL KIDS ANGSTBEHANDLING